Flot og velholdt villa med rolig beliggenhed i lukket område tæt ved centrum.
Huset har en god indretning med entre, stort køkken med mange skabe og meget bordplads. Hyggelig opholdsstue med udgang til sydvendt udestue. Alrum med skabsvæg samt 2 gode værelser – hvoraf det ene har udgang til baghaven.
Soveværelse med indbygget skab. Pænt badeværelse med bruseniche. Bryggers med plads til vaskemaskine og tørretumbler. Fjernvarme.
Carport med fjernbetjent port. Kan nemt ændres til garage. Isoleret værksted. Redskabsrum. Overdækket terrasse.
Flot opvokset have, der passes af robotplæneklipperen.
Fra Lindealle er der nemt til indkøb, skole, centrum, naturen langs ådalen og kort til motorvejsnettet.