Kongebrogade 81, 6000 Kolding

  • Solgt

INDFLYTNINGSKLAR RØDSTENSVILLA – 230 ETAGEMETER – I GÅAFSTAND TIL CENTRUM

Klassisk gedigen rødstensvilla fra 1952 – løbende moderniseret med blandt andet smukt tag fra 2005, træ-alu-vinduer og indbydende brusebadeværelse – veldisponeret indrettet i 2 plan med skøn rummelig opholdsstue samt ekstra stue med udsyn til byen.

Køkkenet er funktionelt, og i åben forbindelse med spisestuen, hvorfra der er direkte udgang til skøn stor hævet terrasse med plads til havemøbler, grill og trappe til baghaven. Smukt massivt plankegulv i ask i stue/alrum og fordelergang.

Dejligt forældresoveværelse med garderobe og dør ud til terrassen. 2 gode regulære børneværelser og indbydende moderniseret brusebadeværelse. 

Stort uudnyttet loftsrum.

Underetagen på 103 m2 er med god loftshøjde og giver mulighed for mange aktivitetsmuligheder i det store disponible rum. Der er et godt kontor, viktualierum, toilet samt bryggers og vaskerum. Fra underetagen direkte udgang til baghaven.

Praktisk med centralstøvsuger i begge plan. Genvex varmegenvindingsanlæg sørger for et godt indeklima i villaen.

12 m2 integreret garage med elektrisk port og gode parkeringsmuligheder ved villaen.

Haven er lukket, velanlagt og med læfyldt terrasse samt hyggelig pavillon, hvor aftenerne kan nydes.

Her bor du i et af Koldings attraktive kvarterer med udsyn til byen – og centralt, med kun minutters gang til gågade, butikker, cafeer, skoler, uddannelsessteder, indkøbsmuligheder og lystbådehavnen. I bil er der få minutter til motorvejsnettet.

Villaen fremstår indvendig nymalet og indflytningsklar – kan overtages straks eller efter aftale.

Type
Villa
Boligareal
115 m2
Kælderareal
115 m2
Grundareal
591 m2
Rum
4
Plan
2
Byggeår
1952
Energimærke
D
Ejerudgift pr. måned
2.423 kr.
Sagsnummer
112ES-001291