MODERNISERET OG INDFLYTNINGSKLAR VILLA MED NY TAGBELÆGNING
Lys moderniseret villa i rigtig god stand på Carl Plougs Vej i Sydvest-kvarteret – gåafstand til indkøb, skoler, natur og mange sportsfaciliteter.
Villaen er med ny tagbelægning, og i løbet af de senere år blevet løbende blevet om- og tilbygget med godt og smagfuldt materialevalg, så villaen fremstår moderne og med funktionel indretning. Gulvvarme i hele boligen.
Her er dejlig forældreafdeling med soveværelse med walk-in og indbydende stort badeværelse.
En praktisk entre i åben forbindelse til køkkenet, hvor der er god spiseplads ind til den hyggelige opholdsstue med godt lysindfald fra vinduespartierne mod haven og Velux-vinduerne i loftet. En den af stuen er forsænket og med udgang til sydvestvendt fliseterrasse og haven.
Rigtig fin værelsesafdeling med 2 store børneværelser, kontor/gamer-rum og godt fælles garderoberum eller viktualierum.
Den tidligere garagen er i dag ombygget til godt aktivitetsrum (ej beboelse).
Facaderne er vandskuret og malet. Termovinduer i træ/alu. Ny tagpapbelægning fra 2019.
Haven er velplejet og anlagt, så den er nem at holde. Her er flere terrasser og et godt anneks/hobbyrum med mange anvendelsesmuligheder.
Foran villaen er der flisebelagt parkeringsareal med fin plads til 2 biler.
Nemt til motorvejsnettet og byens centrum.