Lystfiskerparadis ved Donssøerne.
En simpel fritidshytte med plads til ophold og overnatning. I hytten er der stue, spise og soveafsnit samt en lille køkkenniche. Huset kan IKKE sammenlignes med et sommerhus, nærmest et kolonihavehus med en enestående beliggenhed i naturen. Madlavning foregår ved gas. Varme er brændeovn eller gas. Tag og vinduer er fornyet. Derudover er der et lille udhus og klosetbygning. Du skal selv medbringe vand.
Der er mulighed for at få indlagt el mod betaling af tilslutningsafgift til Tre-for – alternativt kan en passende powerbank til campingbrug – suppleret med mobilt solpanel, være en mulighed.
Hyggeligt ophold og overnatning i naturen. Slappe af og nyde den stille natur, bålpladsen og grillpladsen ved huset .
For dig, der sætter pris på naturen, måske med en fiskestang, eller bare søger fred og ro i naturskønne omgivelser. Huset ligger 10 km fra Kolding centrum. I fredet naturområde ved Donssøerne. På cykel, er det en ½ time ad Troldhedestien.
Et utroligt smukt natur- og fiskeområde, som er fredet. Donssøerne er opstået i forbindelse med opdæmning af vand til Harteværket.
I søerne er der bl.a. gedder, sandart, ørreder og laks. Ålen er fredet, og skal sættes ud igen.
Ud over fiskemulighederne, er der rigt fugleliv og mange andre naturoplevelser med vandre og cykelture på naturstierne, bl.a. Troldhedestien – naturstien, som løber helt til Koldings centrum.
Udlejning af huset er ikke tilladt.
Fritidshuset/fiskehytten ligger på lejet grund. Grunden kan ikke udstykkes eller sælges særskilt. Årlig grundleje er indregnet i ejerudgift.
Ved ejerskifte forudsættes det, at køber får en ny grundlejekontrakt med 10 år uopsigelig for grundudlejer. Efter uopsigelighedsperioden er grundlejers opsigelsesvarsel 18 måneder.
Fiskeområdet administreres af Kolding Sportsfiskerforening.
Årskontingent for søerne: kr. 785,00. Dagkort til gæsterne kr. 75,00. Mindstemål: Gedde 60 cm, max mål gedder 90 cm. Der må max. hjemtages 1 gedde pr. dag, sandart 50 cm, ørred 40 cm, laks 40 cm. Ålen er totalfredet.
Se mere via link til website:
http://koldingsportsfisker.dk/fiskeri-i-omraadet/fiskevande/harte/