Hyggelig og velindrettet villa i den sydlige bydel.
Dejlig bolig med stor garage og hobbyrum. Stor syd-/vestvendt terrasse foran villaen.
Indgang fra det store terrasseparti til entreen.
Flot nyere køkken med mange skabe og spisebar – velfungerende med god bordplads og megen skabsplads. Veludstyret med nyere hvidevarer. Klinkegulv med gulvvarme.
Hyggelig opholdsstue med åbning ud til køkkenet.
Stort badeværelse med bruseniche og bordarrangement. Plads til vaskemaskine og tørretumbler. Nyere fjernvarmeunit.
Stort soveværelse med skabsvæg. 2 børneværelser, baggang og viktualierum med mange reoler.
Fra baggangen udgang til udhus og garagen.
Opvokset have, hvor den store kraftige hæk afskærmer mod ringvejen.
Solceller på taget giver et tilskud til energiforbruget.