Eliassensvej 94, 6000 Kolding

    • Billeder
    • Plantegninger
    • Kort

    ENESTÅENDE BYNÆR LANDEJENDOM MED 3 BOLIGER I NATURSKØNNE OMGIVELSER

    Her er mulighed for, at f.eks. 2 generationer kan bo tæt ved hinanden, i naturskønne omgivelser, tæt ved bygrænsen og ikke langt fra centrum, skole, daginstitutioner og idrætsfaciliteter.

    Kvaliteten af disse boliger og den unikke beliggenhed kan ikke beskrives. Det hele skal opleves.

    Naturskønne 13 hektar kuperede og økologiske marker.  Unik beliggenhed i Hylkedalen ved Koldings bygrænse med den smukke ådal, hvor Seest Mølleå bugter sig igennem de stejle overdrev, hvor der græsser kvæg. Der er også tit besøg af rådyr. Området er udlagt som værdifuld landskab og særligt naturområde. Mange gode muligheder: hvad med at plante juletræer på de 2 hektar mod syd?

    Der er 3 flotte boliger på ejendommen, hvor de 2 største boliger bliver ledige for køberne. Den mindste bolig, som er på 110 m2, er udlejet på almindelige vilkår. 

    Herudover er der gode udbygninger med garager, hobbyrum, fyrrum og depotrum på ca. 400 m2.

    Boligerne ligger helt uafhængige af hinanden med eget haveanlæg som ligger helt ugenert i forhold til de øvrige boliger. Her er plads til at være sig selv. Helt privat. Se billedet der er taget lige over ejendommen. Der kan man fornemmen, hvordan haverne er opdelt. Er der nogen der ønsker mere have, så er der også plads til det. 

    Enestående mulighed for bofællesskab i naturskønne omgivelser, midt i naturen, tæt ved bygrænsen og ikke langt fra centrum, skole og daginstitutioner. 10 min. på cykel (2300 m) til Bakkeskolen. 2,8 km i bil. Til idrætsfaciliteter i Seest Idrætspark 1300 m. Til Koldings nye daginstitutionscenter på Lykkegårdsvej: 1,5 km. 2,8 km. til gågadesystemet i Koldings centrum.

    Der foreligger aftaler for jorden frem til 31.12.2019.  Årlig indtægt kr. 29.505. Samlet årlig indtægt: Kr. 115.905. Et godt tilskud til den løbende drift og udgifter ved at drive ejendommen.

    Ejendommen består af 3 boliger: 

    Eliassensvej 94 – Stuehuset: 226 m2 + vaske- og fyrrum i sidebygningen. Garagen mod øst.

    Den største af boligerne med god plads i alle rum. Stuehuset er opført ca. år 1900, og moderniseret i 2004 i en flot stil, der respekterer det oprindelige stuehus. Boligen mangler lidt finish inden den er helt indflytningsklar.

    Indrettet med entre med trappe til tagetagen. Boligens samlingspunktet er det store køkken/alrum hvorfra der er udgang til den store overdækkede svalegang og havearealet. Dejlig stor stue med brændeovn og udgang til overdækkede terrasse. Bemærk det flotte "sildeparket". I stueplan er der også et lækkert badeværelse, viktualierum, udgang til overdækket areal, hvorfra der er adgang til stort vaskerum og et fyrrum med pillefyr. I tagetagen er der stort soveværelse med eget badeværelse og udgang til altan. Stort ekstra soveværelse, ekstra toilet og ekstra værelse. En dejlig stor bolig med med gode store rum.

    I sidebygningen er der også et stort hobbyrum/værksted på 65 m2 med port. Garagen i den østlige sidebygning er tiltænkt denne bolig, men det bestemmer man jo selv.

    Eliassensvej 96: Bolig på 177 m2 + teknikrum, garage og carport.

    Den flotteste og mest gennemførte af boligerne. Nyindrettet i 2003. Flotte og eksklusive materialer. Utroligt flot haveanlæg med terrasser, drivhus og have. Velfungerende indretning.

    Det var planlagt, at boligen skulle have sin egen indkørsel mod vest. Dette blev ændret. Derfor bruges adgangen gennem garagen. Indgang til flot entre, som også bruges hvis der etableres indkørsel mod vest. Boligen har en rigtig god indretning med køkken/alrum udgang til terrassen mod haven. Flot og veludstyret køkken. Dejlig lys opholdsstue med brændeovn og udgang til den overdækkede terrasse. Meget stort soveværelse med både stor skabsvæg og walk-in. Direkte adgang til lækkert badeværelse med bruseniche. Herudover er der stort ekstra værelse, ekstra badeværelse og adskilt bryggers med mange skabe.

    Boligen opvarmes med varmepumpe, ligesom der er solcelleanlæg, der leverer størstedelen af elforbruget. 

    Alt fremtræder meget velholdt, næsten som nyt, klar til indflytning.

    Eliassensvej 92: Bolig på 110 m2 + dobbelt carport på 44 m2 + ca. 90 m2 hobbyrum/depotrum "Stald".

    Boligen er udlejet på almindelige vilkår. Månedlig leje kr. 7.200,00 + forbrug. Boligen opvarmes med varmepumpe og brændeovn.

    Lejligheden er beliggende på 1. sal. Indgang fra stueplan hvor der også er et ekstra værelse. Man kommer op i stor hyggelig stue med brændeovn og udgang til til stor altan, hvorfra der er en flot udsigt over området. Køkken og stue i åben forbindelse. Flot køkken med god plads og mange skabe. Stort soveværelse med walk-in. Lækkert badeværelse med brus. Ekstra værelse.

    Boligen har egen indkørsel. Lejer har dispositionsret over det meste af den del af "stalden" der ligger under boligen.

    Et fund for en lejer, at have sådan en flot lejlighed med de tilhørende faciliteter. Derfor kan det altid forventes, at lejligheden er udlejet, og indtægten er sikret. Lejeaftalen gælder uændret, idet køber skal respektere lejeaftalen, jfr. lejelovens regler.

    Boligtype
    Lystejendom
    Kontantpris
    7.000.000 kr.
    Boligareal
    226 m2
    Grundareal
    137095 m2
    Rum
    5
    Plan
    2
    Byggeår
    1900
    Energimærke
    D
    Ejerudgift pr. måned
    3.638 kr.
    • Bestil dokumenter
    • Bestil fremvisning
    • Kontakt ejendomsmægler
    • Bestil salgsvurdering