Byvænget 2, 6000 Kolding

  • Ny pris
  • Billeder
  • Plantegning
  • Kort

 

UTRADITIONEL LIEBHAVERVILLA VED BYENS CENTRUM

I et af Koldings attraktive kvarterer ligger Byvænget – kort til skoler, indkøb, IBC, Designskolen og Campus Kolding.
 
Byvænget 2 er en spændende villa i forskudte plan i gedigne materialer og tilbygget yderligere i 2008 med tagetage og skifertag.
 
Veldisponeret indrettet for den store familie eller jer med brug for hjemmekontor eller plads til mindre liberalt erhverv.
Skønt køkken/alrum med ø, udsyn til haven, smukt gulv, dejligt lysindfald, udgang til sydvendt terrasse og nedgang til stor fliseterrasse og haven. Svanekøkken med god skabs- og skuffeplads. Såvel fra køkken og spiseplads er der dejligt udsyn over haven og til området mod Borgmestervangen.
Skydedør til hyggelig opholdsstue med gode møbleringsmuligheder, indbygget bogreol og brændeovn.
 
Fra entre trapperum med repos til 2 store værelser og indbydende brusebadeværelse. Forskudt overtage med kontorniche med lystuneller, 2 store børneværelser med synlige hanebånd. Moderne toiletrum. Stort soveværelse/mulitirum/kontor med dejligt lysindfald.
 
Fra køkken/alrum nedgang til underetage i forskudte plan med bagindgang, værksted og stort disponibelt rum (tidligere garage) mange anvendelsesmuligheder og port ud til ugenert vestvendt fliseterrasse. Nydeligt brusebadeværelse.
 
Særskilt afdeling i underetagen med moderniseret og praktisk vaskerum. Stort disponibelt rum, viktualierum, stort aktivitetsrum og vinkælderrum. Udvendig adgang til depot-/redskabsrum.
 
Haven er velanlagt med fantastisk terrassemiljø, herunder delvis overdækket areal. Haven kan nemt holdes med hjælp fra den medfølgende robotplæneklipper. God plads til cykelparkering og opbevaring m.v. i udhus.
Her bor I i gåafstand til byens gågader, lystbådehavnen og naturen langs fjorden. Få minutter i bil til motorvejsnettet.
 
 

Type
Villa
Kontantpris
Tjek boliglån 4.450.000 kr.
Boligareal
220 m2
Kælderareal
114 m2
Grundareal
1142 m2
Rum
7
Plan
1
Byggeår
1950
Energimærke
D
Ejerudgift pr. måned
3.191 kr.
Sagsnummer
112ES-001424
  • Bestil salgsopstilling
  • Bestil fremvisning
  • Kontakt ejendomsmægler
  • Bestil salgsvurdering