Brandorffsvej 25, 6000 Kolding

  • Åbent hus: Torsdag d. 18/06 kl. 16:00 - 17:00 - Tilmeld dig her
  • Billeder
  • Plantegning
  • Kort
  • Åbent hus: Torsdag d. 18/06 kl. 16:00 - 17:00 - Tilmeld dig her

Charmerende villa i det attraktive Sydvestkvarter i Kolding
Velkommen til Brandorffsvej – en fredelig og eftertragtet adresse i Koldings Sydvestkvarter. Her bor du tæt på alt, hvad hverdagen kræver: indkøbsmuligheder, skoler, daginstitutioner, Kvarterhusets mange aktiviteter og et væld af idrætsfaciliteter. Samtidig er der kort afstand til både bymidten og de naturskønne omgivelser i Hylkedalen – og let tilgængeligt motorvejsnet.

Skøn og solrig have
Haven er et kapitel for sig: velanlagt og perfekt til børneleg og udeliv. Her finder du hyggelige fliseterrasser og gamle frugttræer – æble, blomme og kirsebær – der skaber en idyllisk stemning året rundt.

Velholdt villa med moderne tilbygning
Villaen er opført i 1959 og løbende moderniseret – senest med en flot tilbygning fra 2010. I stueplan finder du et unikt lyst og indbydende køkken/alrum med udgang til en 36 m² stor terrasse med fjernbetjent markise. Køkkenet er fra Invita og byder på masser af skuffeplads, massive egetræsbordplader, induktionskogeplade og et fjernbetjent ovenlysvindue med regncensor, der giver et skønt lysindfald.
To sammenhængende stuer – lyse, afhøvlede plankegulve, og den ene har direkte adgang til terrassen. Derudover rummer stueetagen et soveværelse med skabsvæg og et lyst badeværelse med bruseniche og gulvvarme.

Funktionel og rummelig underetage
Trappen med ovenlys fører ned til underetagen, hvor du finder et stort aktivitetsrum med direkte udgang til haven. Her er også et stort lyst værelse, praktisk depot/viktualierum, tre disponible rum, badeværelse med brus og gulvvarme. Praktisk stort bryggers/baggang med god skabsplads.
Komfortabel gulvvarme med fjernvarme i alrum, værelse, bryggers og bad.

Velholdt og opdateret
Facaderne blev renoveret med netpuds i 2020, og vinduerne er fornyet til træ/alu. Tilbygningen er smukt beklædt med sibirisk lærketræ, og tagene er dækket med listedækket tagpap.

Praktisk udhus og indkørsel
Den flisebelagte indkørsel fører til overdækket cykelparkering og udhus med god plads til opbevaring.

Type
Villa
Kontantpris
3.285.000 kr.
Boligareal
164 m2
Kælderareal
78 m2
Grundareal
799 m2
Rum
6
Plan
2
Byggeår
1959
Energimærke
C
Ejerudgift pr. måned
2.504 kr.
Sagsnummer
1120000003
  • Bestil salgsopstilling
  • Bestil fremvisning
  • Kontakt ejendomsmægler
  • Tilmeld åbent hus
  • Bestil salgsvurdering